Hillerødbloggen – tal med journalisten

juli 4, 2007

Glem bilen når alarmen lyder

Hillerød: Slotsarkaderne vil ikke lade bommene i p-huset gå automatisk op i tilfælde af alarm. Dermed kan kunder uden rette mønt eller betaling ikke forlade p-huset i bil, når der er enten brand eller bombetrusler på spil.

- Vi har vendt sagen med både politi og brandvæsen, og det står klart, at bommene forbliver uafhængige og som i almindelig drift, når alarmen går. Så undgår vi at skabe panik og kaos dernede, siger Henriette Holm Johansen, administrationschef i Slotsarkaderne.

- Pointen er, at når der lyder en alarm, så skal kunderne forlade centret, som parkeringshuset hører under. Vi ønsker ikke, at kunderne skynder sig ned i parkeringshuset, fordi det skaber mere panik. Så de skal forlade centret og gå ud og så vente dér, indtil brandmyndighederne siger, at de igen må gå ind i centret, siger administrationschefen.
terf

(Frederiksborg Amts Avis, den 4. juli 2007)

Blog på WordPress.com.