Den 18-årige Sarah Louise Sabina Schæffer sprang mandag ud fra Hillerød Handelsskole som årets første handelsstudent.
Hillerød: Efter at have bestået faget samtidshistorie med et 10-tal mandag, sprang den 18-årige Sarah Louise Sabina Schæffer fra Helsinge dermed ud som årets første student på Hillerød Handelsskole. Hun fik blomster af uddannelseschef Ivar Ørnby.
Sarah har fået en flot højere handelsgymnasial uddannelse med blandt andet karakteren 13 i faget mundtlig afsætning.
Eksamensperioden er gået godt, fortæller hun. Hun har været oppe i syv fag i alt.
Mandag aften fejrede hun sin studentereksamen med sin familie på Store Kro i Fredensborg. De følgende dage skal hun se sine veninder blive studenter. Og lørdag kører hun vogn med sin klasse.
Sarah har søgt ind på Københavs Universitet. Efter sommer vil hun læse jura.
terf
(Frederiksborg Amts Avis, den 26. juni 2007)