Teknisk Udvalg vil bekæmpe bjørneklo med pesticider langs vandløb. Det sker, indtil kommunen har en bekæmpelsespolitik på plads. Hillerøds arealer har ellers været fri for pesticider siden udgangen af 2003.
Hillerød: Pesticider er med til at forurene drikkevandet. Derfor har alle kommunalt ejede arealer i Hillerød Kommune, herunder kolonihaver, været fri for pesticider siden udgangen af 2003.
Men nu åbner kommunen midlertidigt for brug af sprøjtegift. Det gælder bjørnekloen.
Teknisk udvalg har netop foreløbig tilladt, at fortsætte det gamle amts politik på området – at der langs kommunens 100 kilometer vandløb bliver anvendt pesticider til »punkt-bekæmpelse«. Det vil sige, at den enkelte plante må sprøjtes, når den står to meter fra åen.
Indenfor to meter vil kommunen kun smøre bladene.
En af bjørnekloens vigtigste spredningsveje er vandløb. Da Hillerød kommune har overtaget plejen af de tidligere amtslige vandløb og da flere af regionens større vandløb udspringer i Hillerød Kommune, har kommunen et særligt ansvar i forbindelse med en kontinuerlig bekæmpelse af bjørnekloen langs og ved dens primære spredningsveje.
På alle andre arealer end vandløb – som er primær spreder af frø til bjørneklo – må der ikke anvendes sprøjtegift.
Formand for Teknisk Udvalg, Marianne Løvdal (S), forklarer, at kommunen er nødt til at handle samtidig med, at bekæmpelsespolitikken falder på plads.
- Hvis først bjørnekloen breder sig, er vi nødt til at gøre noget meget drastisk. Vi kan ikke bare give los og lade som ingenting nu, for så bliver det meget dyrt senere. Derfor har vi sagt, at der må bruges pesticider omkring åerne, ligesom amtet har gjort det, ved dryp på hver enkelt plante, siger Løvdal.
Men kommunen bekæmper ellers bjørnekloen manuelt eller med kvæg og får, hvorfor ikke nøjes med det?
- Vi bruger gift af nød og kunne ikke drømme om at bruge pesticider, hvor det ikke er nødvendigt. Det sker indtil vi næste år har en plan og en prioritering af områder på plads, som vi kan begynde at handle på i 2009. Vi er ved at undersøge, hvor vi kan bekæmpe bjørnekloen med skotsk højlandskvæg eller får, og hvor vi skal sprøjte. I Østbyen og Vestbyen bruger vi får, men det er ikke alle steder muligt, forklarer formanden.
Ny strategi på vej
Som følge af sammenlægningen af kommunerne og nedlæggelsen af amtet har udvalget ikke et samlet overblik over problemet med bjørneklo – hverken på kommunens egne arealer eller på de arealer, der blev drevet af amtet.
Men næste år ventes udvalget at fastlægge en fremtidig og samlet bekæmpelsesstrategi af bjørneklo. Brugen af pesticider er med andre ord midlertidig.
Udvalgets beslutning stemmer overens med en aftale, som regeringen indgik med Kommunernes Landsforening i november 2002.
Parterne blev enige om, at udfasningen af pesticider skulle fortsætte, men at aftalen lempes for så vidt angår bekæmpelsen af kæmpe bjørneklo. Årsagen til lempelsen var, at såvel amter som kommuner havde vanskeligt ved at bekæmpe arten uden brug af blandt andet pesticider.
Bjørneklo er en af de indførte plantearter, der giver størst problemer dels fordi den aggressivt udkonkurrerer den eksisterende flora og dermed den tilhørende fauna, dels fordi den er giftig for mennesker.
Der er i øvrigt forskel på bekæmpelsesmetoderne i de gamle kommuner. Skævinge for eksempel har anvendt pesticider. Derimod har Hillerød bekæmpet bjørnekloen manuelt. Enkelte arealer er blevet hegnet ind og afgræsset med dyr.
Bekæmpelsen prioriteres især i forhold til, hvor der færdes børn.
terf
(Frederiksborg Amts Avis, den 22. juni 2007)
